Anmeld en skade
For at vi kan behandle din skade så hurtigt som muligt, anbefaler vi, at du udfylder en skadesanmeldelse på Mine Sider. Nogle skader skal anmeldes direkte til vores samarbejdspartnere - se links nedenfor. Har du spørgsmål i forbindelse med din skadesanmeldelse, så kontakt os.
Brug for akut hjælp udenfor åbningstid?
Stenslag eller revnet bilrude?
Ring til Carglass på tlf. 43 22 98 81
Har du tegnet din kaskoforsikring hos os, kan du ringe direkte til Carglass®, hvis du har fået en glasskade på din bil. De ordner alt omkring forsikringen direkte med os, og vi opkræver en evt. selvrisiko efterfølgende. Reparation af stenslag er gratis, hvis du har tegnet selvrisikoforsikring.
Med Carglass® er du garanteret høj kvalitet og god service:
- De kan komme til dig, eller du kan tage forbi ét af deres værksteder.
- De skifter kun ruden, hvis den ikke kan repareres.
- De monterer kun ruder af samme kvalitet som bilfabrikkernes.
- De monterer altid nye ruder efter bilfabrikkernes forskrifter.
Du kan ringe til Carglass® på tlf. 43 22 98 81 alle hverdage mellem kl. 7.30 og 17.00.
Buler eller ridser i din bil?
Book tid hos Carbucks - og kom videre på 2 timer
Er din bil kaskoforsikret hos os, kan du ringe direkte til Carbucks, som ordner overfladiske skader på 2 timer og klarer alt det praktiske omkring forsikringen direkte med os. Vi opkræver en evt. selvrisiko efterfølgende.
Med Carbucks er du garanteret hurtig levering, høj kvalitet og god service:
- Skader repareres på 2 timer - i enkelte tilfælde 4 timer
- Alt udføres af specialister med fokus på kvalitet & præcision
- 5 års garanti på reparationer
- Adgang til lounge med kaffe, te, Wi-Fi og TV under reparationen
- Lokationer i hele Danmark - tæt på shoppingcentre, restauranter m.m.
- Åbent hverdage kl. 7.30-18.30 og weekend kl. 9.00-15.30
Hvilken type skader kan Carbucks reparere?
Carbucks reparerer kosmetiske skader, hvor bilen er intakt og kan køre uden fejlmeddelelser i instrumentbrættet, som f.eks. buler, ridser og revner i lak eller plastik, som ikke påvirker bilens funktion, og som ikke omfatter skader på glas (forrude, bagrude eller sideruder), tag eller motorhjelm.
Hvad hvis min skade er for stor til at Carbucks kan reparere den?
Er du i tvivl, kan du via Carbucks hjemmeside sende et billede til forhåndsvurdering af, om de kan reparere skaden på to timer. Skulle Carbucks ved modtagelse af bilen vurdere, at skaden er større, end de kan selv reparere inden for 2-4 timer, kan du tage det helt roligt: Carbucks samarbejder med alle vores fordelsværksteder, som så vil overtage skadeudbedringen.
Erstatningsordningerved storm, oversvømmelse og tørke
Ved fire forskellige typer af naturkatastrofer sikrer loven dig erstatning for skader gennem særlige ordninger. Naturskaderådet administrerer lovgivningen om de fire typer af naturkatastrofer; stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer, stormfald og tørkeskader. Nedenfor kan du se Naturskaderådets videoer om hhv. stormflodsordingen og oversvømmelsesordningen. Du kan læse mere om tørkeskadeordningen her.
Forsikring bygger på gensidig tillid
Det skal du vide om forsikringssvindel
En forsikringsaftale bygger på gensidig tillid mellem kunde og forsikringsselskab. I Spira Forsikring har vi tillid til dig som kunde, når du som skadelidt anmelder en skade. Tilsvarende forventer vi, at du afgiver korrekte og tilstrækkelige oplysninger til os.
Spira Forsikring accepterer ikke forsikringssvindel. Vi finder det ikke rimeligt, at ærlige kunder skal betale for erstatninger til uærlige kunder og skadelidte, der begår forsikringssvindel.
Hvis vi under den almindelige sagsbehandling får mistanke om forsøg på forsikringssvindel, kan vi iværksætte en nærmere undersøgelse. Vi anvender de nødvendige menneskelige og tekniske ressourcer til at afdække den svindel, der rammer vores selskab. Vores undersøgelser står i rimeligt forhold til omfanget af den formodede svindel.
Vi handler ud fra forsikringsbranchens etiske kodeks og overholder de regler, der følger af dansk ret.
Du kan hente forsikringsbranchens kodeks nedenfor, hvor du også kan læse mere om forsikringssvindel i rapport om opdaget forsikringssvindel i Danmark fra 2018.





