Forsikring til lastbil Lovpligtig ansvar og kaskoforsikring

Hos Spira Forsikring kan vi tilbyde din virksomhed en lastbilforsikring, der omfatter den lovpligtige ansvarsforsikring, som dækker skader, der forvoldes på andres ting og andre personer ved et færdselsuheld. Forsikringen kan desuden udvides med en kaskoforsikring samt en transportforsikring. Vi kan tegne en lastbilforsikring som en del af en samlet erhvervsforsikring til din virksomhed.

Ansvarsforsikring

Vores lastbilforsikring består først og fremmest af en ansvarsforsikring, som er en af de lovpligtige forsikringer, du skal have. Forsikringen dækker sikredes erstatningsansvar for skade forvoldt på andre personer og andre personers ting ved:

  • Skade forvoldt ved lastbilens brug som køretøj.
  • Skade forvoldt under forskriftsmæssig anvendelse af påhængskøretøj, hvis det fremgår af policen, at lastbilen er registreret med godkendt trækkrog.
  • Personskade, som overgår forsikringstageren, når denne ikke selv er fører af lastbilen.

Kaskoforsikring

Forsikringen kan desuden bestå af en kaskoforsikring, der dækker enhver skade på den forsikrede lastbil samt tab af lastbilen ved tyveri eller røveri.

Transportforsikring

Forsikringen kan også udvides med en transportforsikring, der dækker skade på eller tab af de forsikrede genstande ved pludselige og uforudsete hændelser i Danmark.

Transportforsikringen dækker i følgende situationer:

  • Under transport
  • Under lastbilens henståen eller under ophold undervejs i transporten
  • Under op-, hen- og nedbæring i forbindelse med transport

Dine dækninger og din selvrisiko fremgår af din police.

Vil du vide mere?

Hvis du gerne vil vide mere om vores lastbilforsikring, kan du hente vores produktblad nedenfor.
I din police kan du til enhver tid se dine specifikke dækninger.

Er du i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte os.

Andre erhvervsforsikringer, som kan være relevante for dig

Som erhvervskunde vil dine forsikringsbehov være meget meget individuelle. Nogle behov er fælles for alle virksomheder, f.eks. arbejdsskadeforsikring og erhvervsansvarsforsikring, men derudover kan behovet variere. Nogle har f.eks. behov for en løsøreforsikring, mens andre har behov for en erhvervsrejseforsikring. Vi anbefaler derfor, at du får en snak med din lokale erhvervsassurandør, så I sammen kan se på netop din virksomheds forsikringer. Her kan du se nogle af de andre erhvervsforsikringer, som kan være relevante for dig.