Erhvervs- og produktansvar Fleksibel forsikring med gode dækninger
Hos os kan du forsikre din virksomhed mod erhvervs-og produktansvar og en række andre skader. Forsikringen tilbydes med alle relevante grunddækninger og kan herudover udvides og tilpasses med en række tilvalgsdækninger.
Særlige fordele i erhvervs- og produktansvarsforsikringen
En erhvervsansvarsforsikring er en vigtig forsikring, da den beskytter din virksomhed mod erstatningskrav, som ellers kan få store økonomiske konsekvenser. Med vores erhvervs- og produktansvarsforsikring får du en fleksibel forsikring med gode og relevante dækninger, som kan tilpasses netop din virksomheds behov og aktiviteter.
Ansvarsforsikring med god dækning
Hjælp til erstatningskrav
Tilpasset din virksomheds behov
Hvad er dækker forsikringen?
Erhvervs- og produktansvarsforsikringen dækker virksomhedens økonomiske ansvar, hvis du, dine medarbejdere eller dine produkter forvolder skade på andre personer, deres ejendom eller andres ting i forbindelse med erhvervsudøvelse eller levering af produkter.
Herudover dækker forsikringen en række andre situationer under både erhvervs- og produktansvar såsom forurening, behandling- og bearbejdning og hvis du videresælger produkter produceret af andre. Forskikringen kan også hjælpe dig med at håndtere uberettigede krav som, i forsikringstiden, rejses mod dig eller din virksomhed.
Erhvervs- og produktansvarsforsikringen kan bestå af Erhvervsansvar og Produktansvar, som begge kan udvides med diverse tilvalg.
Erhvervsansvar
Produktansvar
Tilvalgsdækninger til erhvervs- og produktansvarsforsikringen
Du kan udvide din erhvervs- og produktansvarsforsikring med en række tilvalgsdækninger. Her kan du se alle dækninger, som du har mulighed for at tilvælge.
Behandling og bearbejdning (erhvervsansvar)
Forurening (erhvervsansvar)
Fareafværgelse (erhvervs- og produktansvar)
Ingrediens- og komponentskade (produktansvar)
Ingrediens- og komponenttab (produktansvar)
Behandling og bearbejdning (produktansvar)
Erhvervsretshjælp
Hvad er en erhvervsansvarsforsikring?
En erhvervsansvarsforsikring er en ansvarsforsikring til din virksomhed, som beskytter dig, hvis dine medarbejdere i forbindelse med deres arbejde kommer til at forvolde skade på andre personer eller deres ejendele, og virksomheden bliver mødt med et erstatningskrav.
Forsikringen kan dække virksomhedens erstatningsansvar i de tilfælde, hvor skaden kan tilskrives fejl eller forsømmelse, når der ikke er tale om fortsæt eller grov uagtsomhed, og hjælper samtidig med at håndtere og afvise uberettigede krav.
Forestil dig, at en af dine medarbejdere ved et uheld beskadiger en kundes ejendom eller kommer til at skade en anden person under
arbejdet. I sådan en situation kan virksomheden blive mødt med et erstatningskrav. En erhvervsansvarsforsikring hjælper med at dække
virksomhedens erstatningsansvar og sikrer, at sagen bliver håndteret korrekt, så et enkelt uheld ikke får store økonomiske konsekvenser for
din forretning.
Hvad er en produktansvarsforsikring?
En produktansvarsforsikring beskytter din virksomhed, hvis et produkt eller en ydelse, som du har produceret, solgt eller leveret, forårsager skade på andre personer eller deres ting, efter det er bragt i omsætning. Forsikringen dækker virksomhedens erstatningsansvar i de tilfælde, hvor virksomheden kan gøres ansvarlig for skaden. Produktansvar er et must til alle virksomheder produktionsvirksomheder har produktion eller videresalg i f.eks. butik eller på anden vis.
Forestil dig, at et produkt, din virksomhed har solgt, viser sig at være defekt og medfører en personskade eller beskadiger kundens ejendom. I den situation kan din virksomhed blive mødt med et erstatningskrav, som produktansvarsforsikringen kan hjælpe dig med at håndtere og dække, hvis du bliver holdt erstatningsansvarlig.
Vil du vide mere?
Hvis du gerne vil vide mere om vores Erhvervs- og produktansvarsforsikring, kan du hente vores produktblad nedenfor.
I din police kan du til enhver tid se dine specifikke dækninger.
Er du i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte os.
Forsikringsbetingelser fremsendes med policen.
Ønsker du forsikringsbetingelser for vores erhvervs- og produktansvarsforsikring fremsendt, er du velkommen til at kontakte os.
Regulering af erhvervs- og produktansvarsforsikring
Har du brug for at regulere din erhvervs- og produktansvarsforsikring, kan du logge ind online og udfylde vores reguleringsskema.
Det kræver, at du har policenr. og en adgangskode. Har du brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte os.
Spørgsmål og svar om vores erhvervs- og produktansvarsforsikring
Her svarer vi kort på nogle af de spørgsmål, som vi ofte får om vores erhvervs- og produktansvarsforsikring. Husk altid at læse dine forsikringsbetingelser, hvis du ønsker alle detaljer om en specifik dækning, herunder eventuelle begrænsninger for dækning.
Er erhvervs- og produktansvar en lovpligtig forsikring?
En erhvervs- og produktansvarsforsikring er som udgangspunkt ikke lovpligtig. For de fleste virksomheder er det dog en vigtig forsikring, da den beskytter mod erstatningskrav, som ellers kan få store økonomiske konsekvenser. I nogle brancher eller kontraktforhold, kan der stilles krav om, at virksomheden har en ansvarsforsikring.
Er du en produktionsvirksomhed eller ejer en butik, som sælger produkter, er det en god idé at tegne en produktansvarsforsikring i tilfælde af, at produktet skulle forårsage skader på personer eller andres ting. Det kan desværre ske, og det kan blive en dyr fornøjelse.
Hvad dækker en erhvervsansvarsforsikring?
En erhvervsansvarsforsikring dækker virksomhedens erstatningsansvar, hvis du eller dine medarbejdere gør skade på andre eller deres ejendele i forbindelse med arbejdet. Forsikringen omfatter erstatningskrav ved ansvarspådragelse for person- og tingskade samt i nogle tilfælde udgifter til afværgelse af skaden.
Hvad dækker en produktansvarsforsikring?
En produktansvarsforsikring dækker virksomhedens erstatningsansvar, hvis et produkt eller en ydelse, som virksomheden har produceret, solgt eller leveret, forårsager skade på personer eller andres ting. Dækningen kan blandt andet omfatte produktansvarsskader som følge af fejl i produkter samt skader relateret til ingrediens- og komponentfejl og behandling eller bearbejdning af produkter. Forsikringen kan også hjælpe med håndtering af erstatningskrav, herunder udgifter til dette.
Hvad dækker en erhvervs- og produktansvarsforsikring ikke?
En erhvervs- og produktansvarsforsikring dækker ikke alle typer skader og situationer. Forsikringen omfatter som udgangspunkt ikke skader, der er forvoldt med vilje, ved grov uagtsomhed, eller bøder og andre former for økonomisk straf. Derudover dækker forsikringen typisk ikke skader på virksomhedens egne ting eller forhold, som ikke medfører et erstatningsansvar i juridisk forstand.
Der kan også være begrænsninger i forhold til bestemte arbejdsopgaver, produkter eller risici, som ikke er omfattet af den valgte dækning. Det er derfor altid vigtigt at gennemgå forsikringsbetingelserne og sikre, at forsikringen er tilpasset virksomhedens konkrete behov.
Kontakt os for mere information, så rådgiver vi dig gerne omkring dækninger og finder den bedste forsikringsløsning til din virksomhed.
Hvad koster en erhvervs- og produktansvarsforsikring?
Prisen på en erhvervs- og produktansvarsforsikring afhænger af din virksomheds branche, størrelse, omsætning og risici, samt de dækninger du vælger. For mere information om prisen for din virksomhed, kan du uforpligtende kontakte os og få et tilbud.
Hvornår er min virksomhed erstatningsansvarlig?
Din virksomhed kan blive erstatningsansvarlig, hvis du eller dine medarbejdere ved fejl eller forsømmelse forårsager skade på andre personer eller deres ting, og virksomheden kan gøres ansvarlig i juridisk forstand.
Sker skaden som et hændeligt uheld, hvor ingen kan bebrejdes forløbet, er virksomheden som udgangspunkt ikke erstatningsansvarlig, og dette er derfor heller ikke en situation, der er omfattet af forsikringen. Skader, der er forvoldt med vilje, er heller ikke dækket af forsikringen.
Dækker forsikringen både personskade og tingskade?
Ja, erhvervs- og produktanvarsforsikringen dækker både personskade og tingskade, dvs. hvis du eller dine medarbejdere ved et uheld gør skade på andre eller deres ting.
Er ansvarsforsikringen til biler og andre motorkøretøjer inkluderet i denne forsikring?
Nej. Skader, der opstår ved brug af motorkøretøjer, fx hvis du eller en medarbejder kører ind i en person eller noget med bil, er som udgangspunkt ikke dækket af erhvervs- og produktansvarsforsikringen. Den type skader skal i stedet dækkes af køretøjets lovpligtige ansvarsforsikring.

