Arbejdsskade
Lovpligtig forsikring for arbejdsgivere
Som arbejdsgiver er det lovpligtigt, at du forsikrer dine medarbejdere mod arbejdsulykker. Du kan tegne forsikringen hos os.
Arbejdsskade

Lovpligtigarbejdsskadeforsikring

Som arbejdsgiver har du forsikringspligt overfor dine ansatte, så de er forsikret mod arbejdsulykker.

En arbejdsulykke er en pludselig hændelse i forbindelse med arbejdet, som fører til, at en person kommer fysisk eller psykisk til skade. En arbejdsulykke kan efter arbejdsskadesikringsloven også være en skade, der opstår efter en påvirkning, der har varet i højst fem dage. Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der vurderer, om skaden er dækket og fastsætter erstatningen.

Lov om arbejdsskadesikring giver ret til følgende ydelser:

Sygebehandling, optræning og hjælpemidler
Erstatning for tab af erhvervsevne
Godtgørelse for varigt mén
Overgangsbeløb ved dødsfald
Erstatning for tab af forsørger
Godtgørelse til efterladte

Hvem har forsikringspligten?

Alle private virksomheder, der har ansatte til at udføre arbejde i virksomhedens tjeneste, uanset om arbejdet er lønnet eller ulønnet, midlertidigt eller varigt, har pligt til at tegne en arbejdsskadeforsikring for følgerne af ulykke. For medhjælp i den private husholdning i sammenlagt under 400 timer om året er der ikke forsikringspligt.

Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller kan sikre egen person og oprette en frivillig arbejdsskadeforsikring.

Vil du vide mere?

Hvis du gerne vil vide mere om vores arbejdsskadeforsikring, kan du hente vores produktblad nedenfor. I din police kan du til enhver tid se dine specifikke dækninger.

Er du i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte os.

Regulering af arbejdsskadeforsikring

Har du brug for at regulere din arbejdsskadeforsikring, kan du logge ind online og udfylde vores reguleringsskema.

Det kræver, at du har policenr. og en adgangskode. Har du brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte os.