Har du sikret din virksomhed mod tyveri i sommerferien?

For dem er sommerferieperioden med sine lange, lyse sommernætter i de øde industrikvarterer og på byggepladserne højsæson for målrettede tyverier af byggematerialer, værktøj og maskiner. Og selvom det samlede antal indbrud i virksomheder er for nedadgående, stiger værdien af det, der bliver stjålet.
Er du håndværker, som f.eks. tømrer, murer eller anlægsgartner er det særligt dit professionelle el-værktøj og mindre entreprenørmaskiner, der er i høj kurs, fordi det både har en høj værdi og er let omsætteligt.
Værktøj og maskiner er ikke bare dyrt at genanskaffe, det er også essentielt for virksomhedens drift. Her får du derfor vores gode råd til at sikre din virksomhed bedst muligt mod tyveri i sommerferieperioden.
5 gode råd til at forbygge indbrud i sommerferien
- Tøm bilerne inden ferien: Det er fristende at lade varebilen stå pakket og klar til at gå i gang med opgaverne straks efter ferien, men en parkeret varebil er en ren buffet for tyve. Sørg for at tømme jeres varebiler for det dyreste værktøj og placer det et sikkert og aflåst sted.
- Sikring af containere og skurvogne: Har I containere eller skurvogne på byggepladsen eller ved jeres virksomhed, så sørg for, at de er forsvarligt aflåst med forsikringsgodkendte låse og beslag. Overvej at supplere med sensorer eller alarmer inde i containeren. Du kan se, hvilke krav, vi stiller til sikring, i betingelserne for din løsøreforsikring.
- GPS-tracking - din vej tilbage til maskinerne: For anlægsgartnere, entreprenører m.fl. er minigravere, pladevibratorer og plænetraktorer et essentielt arbejdsredskab, som desværre også er i høj kurs. Installér skjulte GPS-trackere i de mest værdifulde maskiner. Det er den hurtigste vej til at få dit udstyr tilbage – og det virker præventivt, hvis du skilter med det.
- DNA-mærkning og synlige beviser: Gør det svært for tyven at sælge dit værktøj videre. Med syntetisk DNA-mærkning og tydelige mærkater kan politiet hurtigt spore værktøjet tilbage til dig. Tyve hader udstyr, der er let at identificere, da det øger deres risiko markant.
- Ryd op på byggepladsen og ved virksomheden: Løse stiger, stilladsdele eller tunge maskiner, der kan bruges til at forcere hegn eller bryde døre op, bør låses inde. Sørg desuden for at dyre maskiner eller lagre af dyre byggematerialer ikke er synlige fra vejen, så du ikke "frister" forbipasserende unødigt.
Hvordan er virksomhedens udstyr dækket ved tyveri?
Der er forskel på, hvordan dit udstyr og dine maskiner er dækket, alt efter hvor og under hvilke omstændigheder, det bliver stjålet. Det er som udgangspunkt virksomhedens løsøreforsikring, der dækker ved tyveri af værktøj eller maskiner.
Der kan dog være forskel på, hvordan I er dækket alt efter, hvilke dækninger, der er tegnet, og om der f.eks. er tegnet dækning for jeres løsøre uden for forsikringsstedet. Opbevarer I værktøj m.m. i jeres varebiler, kan det alt efter omstændighederne være afgørende for dækning, om der er tilvalgt transportforsikring.
Vær også opmærksom på, at forsikringen stiller meget specifikke krav til, hvordan jeres værktøj og maskiner skal opbevares og sikres på forsikringsstedet, eller når I f.eks. forlader en byggeplads.
Det fremgår af jeres forsikringspolice, hvilke dækninger I har tegnet til jeres virksomhed. Vilkår for dækning, herunder krav til opbevaring og sikring af værktøj m.m. fremgår af forsikringsbetingelserne.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din virksomhed har de rigtige dækninger til jeres behov og aktiviteter, eller hvilke krav vi stiller til sikring af jeres værktøj og maskiner, så tag en snak med jeres lokale assurandør.

