
Forebyg rotter med en rottespærre
Rotteproblemer stammer primært fra kloakken. En rottespærre forhindrer rotter i at trænge ind i bygningen gennem kloakken og er derfor en effektiv løsning, som virker forebyggende på rotteproblemer.
Spira Forsikring samarbejder med StopRotterne ApS, som er autoriseret kloakmester med speciale inden for forbyggelse mod rotter ved montering og service af rottespærre. StopRotterne ApS er certificeret af Byggeriets Kvalitetskontrol og yder landsdækkende service til både private og erhverv.
Få rabat hos StopRotterne
Som kunde i Spira Forsikring kan du få rabat på køb, installation og service af rottespærre hos StopRotterne ApS. Særprisen for vores kunder er 2.375 kr. inkl. moms. Du sparer 250 kr.
Samtidig kan du få 15% rabat på en serviceaftale, så din rottespærre kan blive efterset en gang årligt. Det gælder også, selvom rottespærren ikke er monteret af StopRotterne ApS.
Har du allerede rotteproblemer, så kan StopRotterne ApS også hjælpe dig med dette, da de samarbejder med skadedyrsbekæmpere, der kan hjælpe dig med at bekæmpe rotterne i kloakken eller dine bygninger.
Sådan gør du
Kontakt StopRotterne ApS, og oplys, at du er kunde i Spira Forsikring og ønsker at få installeret rottespærre. Så hjælper de dig videre derfra.
