10 gode råd om bagage på ferien

    28-05-2025
    10 gode råd om bagage på ferien

    Når man rejser med fly, er der altid en lille risiko for, at noget går galt, og at bagagen enten bliver forsinket eller forsvinder helt. Vi har derfor samlet de 10 bedste råd til, hvordan du kan forebygge de værste ærgrelser på ferien, hvis der er knas med kufferterne.

    Heldigvis glider bagagehåndteringen for det meste gnidningsfrit, og vi lægger knap mærke til hele den underliggende infrastruktur, som sikrer at kufferten kommer sikkert frem til destinationen.

    Men når man rejser med fly, er der altid en lille risiko for, at noget går galt, og at bagagen enten bliver forsinket eller forsvinder helt.

    10 gode råd om bagage

    Vi har derfor samlet vores 10 bedste råd til, hvordan du kan forebygge de værste ærgrelser, hvis der er knas med kufferterne på årets sommerferie:

    1. Medbring ikke ting, som betyder meget for dig, og som du vil være virkelig ked af at miste.
    2. Pak væsker, som f.eks. shampoo, cremer og olier, ekstra godt ind i en tætsluttende plasticpose.
    3. Pak en ”nødpakke” af det mest nødvendige i håndbagagen, inkl. vigtige dokumenter og ting, som betyder meget for dig, hvis de er nødvendige at have med.
    4. Husk at være opmærksom på reglerne for, hvad du må have med i håndbagagen, så du ikke risikerer at få konfiskeret ting, der har værdi for dig.
    5. Skriv navn og adresse direkte på alt bagage, som skal checkes ind.
    6. Husk at løsthængende bagagemærker risikerer at blive revet af, hvis de ikke er stærke nok. Brug evt. en strip som ekstra sikring.
    7. Skriv også navn og adresse på større håndbagage, da du på nogle flyvninger kan blive bedt om at aflevere det, fordi der ikke er plads nok i kabinen.
    8. Lås din bagage med kode- eller hængelås.
    9. Vælg en TSA-lås, hvis du skal til USA, da bagagen ellers kan blive ødelagt, hvis tolderne ønsker at tjekke indholdet.
    10. Tag et billede af indholdet i din pakkede kuffert inden du rejser, så du kan huske, hvad du havde i kufferten, hvis din bagage bliver væk.

    Hvad gør jeg, hvis min kuffert ikke kommer frem?

    Vi har lavet en guide til, hvad du skal gøre, og hvordan du er dækket, hvis din bagage er forsinket, ødelagt eller aldrig kommer frem.

    Læs guiden her

    Hvad gør jeg, hvis min kuffert ikke kommer frem?

    Nyheder